Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik i vores Persondatapolitik. Her har du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Herunder kan du vælge cookies til eller fra. Navnet på de forskellige typer af cookies fortæller, hvilket formål de tjener.

Fri fragt i DK fra 500 kr
Søgning
 
00,00 DKKVis Kurv
  • Fri fragtfra 500 kr
  • Hurtig levering2-3 dage i hele landet
  • Emærketwebshop

Få masser af tips, tricks og rabatterTilmeld dig vores månedlige nyhedsbrev

JA TAK, TILMELD MIG

KØLERVÆSKE

Kølervæske og frostvæske til ældre biler

Kølervæske eller frostvæske - kært barn har flere navne, men hvad er bedst for vores gamle biler?

Bilfabrikkerne bliver hele tiden klogere og bedre til at beskytte vores biler, så hvad er der nu galt med de gamle kølervæsker? Dem der har været anvendt i mange år. Der er sådan set ikke noget galt med de ældre kølervæsker, man er bare blevet klogere i tidens løb.

I vores gamle biler har vi ekstra meget brug for at beskytte motorblokken og køleren mod korrosion og køle den så meget som muligt. Vi kan jo ikke bare kan gå ned og købe en ny. Vi vil vores klassiske biler det absolut bedste og vil gerne give dem et længere og stærkere liv.

CARBON COOLLANTS 48F Færdigblandet 5. liter

CARBON COOLLANTS 48F Færdigblandet 5. liter

Varenr:    42-VC48F-5
På lager   

P:  
Levering:  1 - 3 dage
195,00  DKK

CARBON COOLLANTS 48F Færdigblandet 20. liter

CARBON COOLLANTS 48F Færdigblandet 20. liter

Varenr:    42-VC48F-20
På lager   

P:  
Levering:  1 - 3 dage
544,00  DKK

Hos Veterandele.dk anbefaler vi CARBON COOLANTS 48 F

Hvorfor? Læs videre her, hvor vi giver jer lidt svar på de spørgsmål, vi ofte får i webshoppen

Hvorfor kølervæske?

Kølervæsken eller frostvæsken sørger for at fordele varmen fra din bilmotors forbrænding, så motoren kan yde optimalt med minimalt brændstofforbrug. Kølervæske plejer også bilens motor og er med til at give den et længere og stærkere liv. 

Kølervæske forebygger korrosion

Hvis din bil har aluminium i motoren - fx topstykke og/eller motorblok - er der risiko for galvanisk korrosion. Det opstår hvor aluminium møder jern eller stål fra motor boltene. Uden korrosionsbeskyttelse vil de forskellige metaller ”svejse” sig selv sammen.

Kølervæske med silikat forebygger korrosion i både jern og aluminium  

Det er kølervæskens indhold af silikat, der forebygger den galvaniske korrosion. Frisk kølervæske fungerer fint, men allerede efter 2 år er korrosionsbeskyttelsen nedbrudt. Derfor er det god skik at skifte kølervæske med 2 års mellemrum, så du er sikker på, at den fungerer efter hensigten.  

Kan jeg bare fylde rent vand på om sommeren i stedet for kølervæske?

Det korte svar er: Nej. Bilen skal være frostsikret hele året - ikke kun om vinteren. Det skyldes at kølervæsken beskytter kølesystemet i motoren mod korrosion, rust og kalkaflejringer. Kølervæske har også et højere kogepunkt end almindelig vand. 

Kan jeg fylde alle typer kølervæske på min ældre bil?

Vælg altid en kølervæske som er testet og godkendt af fx VW, Ford og GM. Det betyder, at kølervæsken lever op til de skrappeste krav om indhold af korrosionsbeskyttende additiver, og at der ikke er sparet på kvaliteten. 

Hvilken kølervæske skal jeg bruge til min ældre bil?

Carbon Coolants 48F er fri for nitrit og fosfat og opfylder kravene til personbiler og varevogne fra bl.a.

BMW og Volvo i alle årgange  
VW gruppen til 1996
GM gruppen til 2000
Fiat gruppen til 2005 
Ford gruppen til 1997
Mercedes-Benz til 2013
Porsche til 1997 
Volvo til 2016

Hvorfor er det vigtigt at kølervæske er fri for nitrat og fosfat?

Fosfat kan anvendes til blødgøring af vand i køleren. Derfor indeholder de fleste kølervæsker fosfat. Det medfører en betydelig over gødning af vandløb, søer og kystnære områder. Nitrat er det man i gamle dage kaldte Saltpeter. Det er lidt for hårdt for køleren og samtidigt noget skidt for miljøet. Carbon Coolants 48F er fri for nitrat og fosfat for at skåne miljøet og iblandet demineraliseret vand i stedet.

Hvad sker der ved at bruge anden kølervæske?

Den anbefalede kølervæske passer til bilproducentens krav og de materialer, der er anvendt i kølesystemet. Hvis du bruger andre end de anviste kølervæsker, kan det medføre kortere holdbarhed, øget korrosion, mere aflejring (slam) i køler/varmeapparat og øget slid i vandpumper

Hvor ofte skal kølervæske skiftes?

Følg vejledningen i bilproducentens forskrifter. Hvis bilproducenten ikke har foreskrevet et skifteinterval, anbefales 2-3 år for Carbon Coolants 48F kølervæske.

Skift altid kølervæsken når…

I forbindelse med montering af ny køler, topstykke eller varmeapparat.
Hvis kølervæsken har været overophedet - fx efter sprængt toppakning eller kølerslange.
Hvis du ikke ved hvad der allerede er påfyldt af kølervæske.

Kan man måle, om en kølervæske skal skiftes?

Det korte svar er: Nej. Man kan ikke måle om additiverne i kølervæsken er brugt op, og kølervæsken derfor ikke længere giver tilstrækkelig korrosionsbeskyttelse. Skift derfor altid med 2 års mellemrum. 

Kan jeg blande kølervæske med postevand?

Nej. Postevand indeholder kalk, der bl.a. kan medføre øget risiko for øget slid og skader på vandpumpen. Anvend derfor altid demineraliseret vand og bland i forholdet 1:1. Eller køb den færdigblandede kølervæske. Det er ikke dyrere.

Fyld altid kølervæske på når bilen er kold

Fyld kølervæske på når bilen er kold, her har du den korrekte måle stand og du sikrer også at trykket er faldet i ekspansionsbeholderen.

Kan du fylde for meget kølervæske på?

Som udgangspunkt kan der ikke komme for meget kølervæske på, men der kan komme for meget væske i ekspansionsbeholderen. Du skal derfor se efter for evt MAX mærke på beholderen. 

Hvilke kølervæsker kan anvendes til refill?

Du opnår bedst resultat, når du refiller med samme type kølervæske, som allerede er påfyldt systemet. Fylder du på med anden type, kan du øge risikoen for korrosion, slamdannelse og slid på vandpumpe. Hvis ikke du ved, hvilken type, der er allerede er påfyldt, bør du overveje at skifte al kølervæsken.

Flere spørgsmål om kølervæske?

Vi får mange spørgsmål om kølervæske. Det kan vi godt forstå. For det kan være svært at skelne mellem fakta og reklame.
Hos Veterandele.dk følger vi bilproducenternes forskrifter. På den måde sikrer vi, at vores kunder bevarer komponentgarantien og dermed har vi også ryggen fri over for bilejerne.

Så her får du bilfabrikkernes fakta om kølervæske

Kan én kølervæske imødekomme alle OE-krav?

Nej, det kan den ikke, Det er egentlig ret enkelt. Bilfabrikkerne stiller helt præcise krav til indholdet
 af additiver. Disse krav er vidt forskellige og kan ikke kombineres i én kølervæske.

Eksempler:

BMW kræver fx additivet ”Silikat” og den franske bilproducent PSA forbyder additivet.
VW G13 kræver additivet ”Glycerin” og alle andre forbyder additivet.
Volvo (nye) kræver additivet ”Fosfor” og næsten alle andre forbyder additivet.

Hvad sker der, hvis man bruger samme kølervæske til alle biler?

Circa hver anden gang kommer man til at overtræde bilproducenternes forskrifter, og komponentgarantien bortfalder.
Bemærk også at de fleste bilproducenter direkte forbyder sammenblanding af forskellige kølervæsker.
Typiske problemer kan på længere sigt være korrosion eller aflejringer i varmeveksler og dermed reduceret kabinevarme.

Hvordan sikrer du dig den bedste garanti?

Følger du bilproducenternes forskrifter, dækker komponentgarantien. DET er fakta.

Vælger du en universal kølervæske, vil vi anbefale at få en skriftlig garanti, der gælder i 6 år. Garantien skal dække korrosion, aflejringer, slidskader på vandpumper og skader på silikonekomponenter og nylon komponenter.

Hvilken kølevæske anbefaler vi hos Veterandele.dk?

Vi anbefaler, at man anvender Carbon Coolants 48F på sine klassiske biler. Det dækker de fleste biler op til ca året 2000.

Carbon Coolants 48F serien er - selvfølgelig - udviklet efter bilproducenternes krav.

Har du flere spørgsmål?

Har du spørgsmål til anvendelse og valg kølervæske/frostvæske, er du velkommen til at kontakte os på info@veterandele.dk, vi svarer inden for 2 timer på hverdage.