Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik i vores Persondatapolitik. Her har du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Herunder kan du vælge cookies til eller fra. Navnet på de forskellige typer af cookies fortæller, hvilket formål de tjener.

Fri fragt i DK fra 500 kr
Søgning
 
00,00 DKKVis Kurv
  • Fri fragtfra 500 kr
  • Hurtig levering2-3 dage i hele landet
  • Emærketwebshop

Få masser af tips, tricks og rabatterTilmeld dig vores månedlige nyhedsbrev

JA TAK, TILMELD MIG



Vedligeholdelse af batteriet på VETERANEN ELLER DEN KLASSISKE BIL

Bedre ydeevne og længere levetid

Vi har udarbejdet en let tilgængelig vejledning til at vedligeholdelse af batteriet på din veteran eller klassiske bil. Så du undgår du eventuelle problemer.

Opbevaring

  • Ved længere tids opbevaring skal batteriet kobles fra det elektriske system. Selv meget lavt strømforbrug (tilsluttede ure, radio, alarm osv.) vil aflade batteriet og medføre, at det med tiden vil tage skade.

  • Sørg for at batteriet er fuldt opladet, når det sættes til opbevaring.

  • Alle batterier har en vis selvafladning, som viser sig ved, at hvilespændingen falder. Hvis spændingen falder til under 12,4 V, skal batteriet oplades. Batterier, der ikke holdes fuldt opladet, risikerer at sulfatere og miste kapacitet.

  • ​​​​​Husk, at et afladet batteri kan få frostskader ved almindelige vintertemperaturer

Vedligehold og drift

  • Batterier skal være solidt fastgjorte og have god ventilation.

  • Batterier fungerer bedst i stuetemperatur. Varme og kulde påvirker batteriets funktion.

  • Hold poler og terminalerne fri for snavs of forurenende stoffer.

  • Batterier skal holdes rene og tørre. Fugt og snavs kan medføre strømme (lækstrøm) på låget og øge selvafladningen.

  • For batterier der kan åbnes, gælder det, at elektrolytniveauet (syren) reglmæssigt bør kontrolleres og ved behov justeres med destilleret vand.

  • Batterier bør ikke dybde aflades. Gentagne dybde afladninger forkorter batteriernes levetid betydligt.

  • Batteriers hvilespænding giver en indikation om ladetilstanden: (Efter opladning skal batterierne hvile et døgn, således at spændingen stabiliseres, inden hvilespændingen måles).

Et fuldt opladet batteri har en hvilespænding på ca. 12,7 V
Et halvt opladet batteri har en hvilespænding på ca. 12,2 V
Et afladet batteri har en hvilespænding på ca. 11,7 V eller derunder.
For 6V gælder den halve værdi.

 

Opladning

  • Selvafladningen i moderne batterier er lav, men trods det kommer batterier i hvile altid til langsomt at miste opladningen. Dette kan kompenseres enten ved, at batteriet oplades med bestemte intervaller (ca. hver 3. måned) eller med en løbende vedligeholdelsesopladning.

  • Det er vigtigt at vælge en batterioplader, der passer til det batteri, som skal oplades.

  • En moderne batterioplader er kendetegnet ved, at den har
    - Temperaturkompensering (opladeren justerer ladespændingen efter temperatur).
    - Opladningspprofil som er i overensstemmelse med batteri-teknologien AGM/GEL eller std. batterier (batterier med flydende syre).
    - Opladning som er justeret til batteriets størrelse (Ah kapacitet).

Se vores batteriopladere her >>

Vi forhandler selvfølgelig de klassiske håndlavede batterier

SAHL Batterierne er i de originale gummi-kasser, som matcher de originale specifikationer fra producenterne. SEH originale batterier til veteran og klassiske køretøjer er produceret i Danmark siden 1954. Gennem 3 generationer er der opbygget stor viden og erfaring i fremstilling af klassiske kvalitetsbatterier. Alle batterier er håndlavede på fabrikken i Sahl.

SAHL klassiske batterier passer bl.a. til: Ford, MG,VW, Porsche, Jaguar, Mercedes Benz, BMW, Volvo, Chevrolet, Cadillac, Triumph, Alfa Romeo og Aston Martin.

Du finder alle vores SAHL Batterierne her>>

Har du brug for hjælp til at vælge det korrekte batteri, er du velkommen til at skrive til os på info@veterandele.dk
Vi bestræber os på at besvare inden for 2 timer på hverdage.