Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik i vores Persondatapolitik. Her har du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Herunder kan du vælge cookies til eller fra. Navnet på de forskellige typer af cookies fortæller, hvilket formål de tjener.

Fri fragt fra 500 kr
Søgning
 
00,00 DKKVis Kurv
  • Fri fragtfra 500 kr
  • Hurtig levering2-3 dage i hele landet
  • Emærketwebshop

Få masser af tips, tricks og rabatterTilmeld dig vores månedlige nyhedsbrev

JA TAK, TILMELD MIG

MASKINPRIMER

Det bedste resultat får du med en god primer

Vores alkydbaserede grundmaling fra Esbjerg Paints er tilsat zinkfosfat som virker korrosionshindrende og er derfor velegnet til rustbeskyttelse. Primeren er velegnet til stålkonstruktioner, landbrugsmaskiner m.m. Den tørrer hurtig og har en god vedhæftning og rustbeskyttelse. Primeren kan overlakeres med de fleste alkyd dækmalinger. Støv tør efter 30 min og kan overlakeres efter 1 time. Hæfter ikke på letmetal eller galvaniseret jern

Maskinprimer Rød 3/4 liter

Maskinprimer Rød 3/4 liter

Varenr:    09-10274069075
På lager   

P:  Butik
Levering:  1 - 3 dage
187,00  DKK

Maskinprimer Grå 3/4 liter

Maskinprimer Grå 3/4 liter

Varenr:    09-10284061075
Ikke på lager   

P:  Butik
Levering:  Ring 4926 6420 for info
187,00  DKK

EFA Spray Primer Rød

EFA Spray Primer Rød

Varenr:    09-079079082040
På lager   

P:  Butik
Levering:  1 - 3 dage
106,25  DKK

EFA Spray Primer Grå

EFA Spray Primer Grå

Varenr:    09-079079083040
På lager   

P:  Butik
Levering:  1 - 3 dage
106,25  DKK

Gode tips når du maler med Primer

For at sikre en god vedhæftning til underlaget og for at sørge for en god beskyttelse mod rust, anbefaler vi et eller flere lag grundmaling (primer). 

Det er en rigtig god idé at påføre to tynde lag i stedet for ét tykt lag. Et lag maling er porøst og kan lade luft og fugtighed slippe igennem til metaloverfladen. To lag er stadig porøse, men porerne er ikke nødvendigvis forbundne, så på den måde danner malingslagene en isolering mod vejrets påvirkning på emnet. Hvis man vælger at påføre to lag primer, kan det være en god idé at bruge to forskellige farver. Vi har fx primer i henholdsvis grå og rød. På denne måde opdager du lettere eventuelle ’helligdage’. 

Før du starter 

Vær omhyggelig med at lade et koldt emne komme op på værkstedstemperatur, før malingen påføres. I modsat fald kan du komme ud for, at et tyndt lag fugt (dug) dannes på overfladen af metallet, hvilket ødelægger primerens vedhæftning.

Primeren skal påføres på en tør overflade 

For at opnå den bedst mulige vedhæftning af primer, skal overfladen være tør, ren og støvfri. Det kan være en god idé at afstøve overfladen med trykluft lige før maling. Vær forsigtig, så det støv, som i mellemtiden har lagt sig på gulvet, ikke blæses op på emnet. En lille smule luft kan gøre underværker.

Som alternativ til trykluften kan du anvende en ’harpiksklud’, dvs. en klud, som er imprægneret med en lille smule harpiks, for at få støv og fnug til at hænge på kluden. Hvis du bruger harpiksklude, må du ikke gnide for hårdt på emnet, idet harpiks fra kluden så kan afsættes på dette. 

Start med et "hæfte-lag" og sprøjt på kryds

Når man sprøjter malingen er det en god idé at starte med et tyndt ’hæfte-lag’, som ikke skal dække, men bare gøre overfladen tilstrækkelig ’klistret’ til, at det næste, våde lag kan hænge på, uden at løbe. 

For at opnå en jævn dækning uden helligdage eller tynde områder, sprøjter man ’krydslag’, dvs. laver to pas med sprøjtepistolen; ét pas fra venstre til højre og et pas op og ned. Vær omhyggelig med at bevæge sprøjten parallelt med overfladen. Den skal ikke svinges i en bue foran emnet; så vil du få en større lagtykkelse i midten af svinget end ude ved siderne. 

Din primer skal tørre helt, før den slibes eller næste lag påføres

Se malingens datablad for oplysning om tørretid og overlakeringsinterval. Bemærk, at disse tider næsten altid opgives for malearbejde ved en temperatur på 20 °C og en relativ fugtighed på 50%. Lavere temperatur eller højere fugtighed kan forlænge tørretiden væsentligt. Hvis det første lag primer tørrer 24 timer eller længere, er det en god idé at slibe primeren ganske let for at opnå den bedst mulige sammenhæng mellem primerlagene og forhindre, at de efterfølgende lag skaller af. 

God fornøjelse

Kilde: Esbjerg Paints