Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik i vores Persondatapolitik. Her har du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Herunder kan du vælge cookies til eller fra. Navnet på de forskellige typer af cookies fortæller, hvilket formål de tjener.

Fri fragt fra 500 kr
Søgning
 
00,00 DKKVis Kurv
  • Fri fragtfra 500 kr
  • Hurtig levering2-3 dage i hele landet
  • Emærketwebshop

Få masser af tips, tricks og rabatterTilmeld dig vores månedlige nyhedsbrev

JA TAK, TILMELD MIG

HISTORIEN OM "VARNÆS BIL" FRA MATADOR

Om dengang vi købte en Pontiac Big Six 1929 af Børge Kaa.

Bilen er også bedre kendt som “Varnæs bil” fra Matador. Vi havde rigtig meget glæde af den, men besluttede os til sidst for at sælge den til Torben “Træsko” Petersen, der var er ved at opbygge Korsbæk på Bakken. For os var det rigtige sted for den.

Her kommer historien om vores tid med en Pontiac Six “Varnæs” bil

Den legendariske Børge Kaa

Lørdag den 7. oktober 2006 besluttede jeg mig for at besøge den legendariske Børge Kaa til en snak om alt muligt. Dog mest om hans helbred. Han siger, han ikke har det så godt mere og der sikkert snart er bud efter ham. Det kan han mærke, siger han. 

Vi bliver nu alligevel enige om at køre ud og drikke kaffe hos Mogens Ottesen i Vejby, hvor han går og bygger hus og snakker om gamle biler. Jeg ved ikke, hvad der sker, når jeg besøger Mogens sammen med Børge, men på en eller anden måde, har jeg fået købt et eller andet, inden jeg kommer hjem.

Nå, men vi bliver enige om at køre derud i Børge´s Pontiac 1929, også bedre kendt som “Varnæs Bilen” fra Matador. Den havde lige været med i noget film og var lige blevet malet lidt (film lakering). På vej til Mogens Ottesen, talte han om, at nu skulle den sælges. Han havde nemlig lavet en aftale med Vorherre om, at han ikke kunne have alle de biler med derop når den tid kom. 


Børge var i øvrigt også i besiddelse af et Ford T Long chassis, som jeg allerede for ca 25 år siden, da Børge fik det, forelskede mig i. Børges drøm var at bygge en Ford T bus, men det havde han aldrig fået gjort. Nu er det blevet min drøm, men det er en anden snak.



Summa summarum, enden på det hele blev, at jeg kom hjem med en aftale om at købe hans Pontiac og et Ford T chassis. Vi hentede begge biler den 8. oktober 2006.

Børge Kaa i slutningen af 1960'erne. Foto Kurt Wagner

Vores Pontiac Big SIX historie

Bilen blev første gang indregistreret til J.F. Madsen Holbæk den 4. juni 1929 og bliver den 21. juni 1955 overdraget til Prokurist frk. Olga Madsen Smedielundsgade 5, Holbæk. Bilen bliver herefter overtaget af Gunnar Falk i Hillerød, der senere overdrager den til Børge Kaa, “Greven af Røvenborg Slot” og af Guds nåde landsbytosse og festoriginal.

PONTIAC BIG SIX – RENOVERING 2006/2007

Margit og jeg overtager bilen i september 2006 og påbegynder istandsættelsen. Vi går i gang med at sætte vores Pontiac Big SIX i stand og forbereder den til at blive malet, men der er lige noget rust i hjulkasse og døre samt lidt råd i taget.
Alt krom bliver sendt afsted til forkromning og forventes tilbage medio november 2006.

Men når man først man kommer i gang griber det i reglen om sig

Der selvfølgelig meget råd i taget. Hele rammen rundt, hvor listen skal sidde fast, er rådnet væk. Så det er bare om at gå igang med at få skåret noget asketræ til, så der igen er noget at sætte listen fast i.

Bagerst i karrossen forneden var der desværre heller ikke noget træ at gøre godt med, så der må også lige skæres en pind til, men på et tidspunkt er jeg kommet hele vejen rundt.

Glasfiber hører ikke til på en veteranbil

De bageste hjulkasser er her repareret. Alle døre er repareret med ny plade, da det viste sig, at de alle var repareret med glasfiber. Et produkt som er ganske udmærket, men som jeg ikke mener, hører til på eller i en veteranbil. 

Paneler samt nederste torpedo stykker er repareret, så nu mangler jeg kun lidt små reparationer på skærmene, samt tilpasning af døre og skærme.



I starten så dørene jo meget godt ud, der var et par enkelte steder hvor lakken var kogt op. Men efter nærmere gennemgang, viste det sig, at der ikke var nogen bund i dørene og at der inde i dørene var pålagt en glasfibermåtte.



Det blev til reparation af og ny bund i alle dørene. Til gengæld var forskærme  og bagskærme i rigtig god stand, så her var der kun mindre reparationer.

Margit kaster sig ud i ompolstring

Jeg skal bestemt ikke glemme at nævne, at imens jeg kæmper med træværk og rust, har Margit kastet sig over indtrækket, som har mødt en masse mus gennem tiden og var meget, meget slidt.



Margit har fundet noget meget lækkert  mørkerødt velour. Billederne taler for sig selv, men jeg tror ikke Margit var helt klar over vort stort arbejder det var før hun først var kommet igang.

Med en utrolig kampånd lykkedes det hende at få polstret alle sæder samt bilens øvrige indtræk.

Mens Margit kæmper videre, er jeg blevet færdig med træ- og pladearbejde

Jeg sliber og spartler som gal for derefter at kunne male den. 

Jeg skal huske at fortælle, at jeg i dag arbejder som selvstændig revisor (siden 1989), men oprindelig er jeg udlært karrosseripladesmed. I 1979 besøgte jeg som 11-årig år Børge Kaa og må give ham æren for, at jeg idag selv kan male biler.
Men nu var det trods alt 15 år siden, jeg sidst havde malet, så det var jo også lidt af en udfordring. ​​​​

Men det lykkes mellem jul og nytår 2006, at blive færdig med at slibe, så jeg kunne slutte året med at få givet den sanding, som så i det nye år skulle vandslibes.



Det blev et større malerprojekt. Dels skulle bilen males i to farver, og jeg besluttede også, at den skulle have to gang klar lak til sidst. Bilen skulle jo gerne holde mange år endnu.



Så begyndte et større monteringsarbejde. Nu skal det hele jo til at fungere. Der var ikke rigtig noget der virkede på bilen, så det var alt fra ledningsnet til rudeoptræk, der skulle laves. Margit arbejdede hårdt med at montere alt indtrækket.

Det tog tid, men det skred da fremad hver dag.



Den 10. maj 2007 kom vores Pontiac Big Six 1929 så på gaden for første gang, siden vi fik den hjem i november 2006.

OM PONTIAC FABRIKKEN

I 1926 introducerende General Motors Pontiac. Den skulle tage konkurrencen op med Essex fra Hudson fabrikken. Netop Essex med en 6. cylindret motor havde været en stor salgssucces siden 1924.

Pontiacs undervogn har stor lighed med Chevrolet. Forhjulsbremser og bagtøj med fast kardanrør, fodbremse udvendig på bremsetromlerne og håndbremse indvendig lignede til forveksling Chevrolet. Men motoren var nykonstrueret 6. cylindre med sideventiler. I perioden 1926-32 kendes denne motor ved, at der er to ens topstykker som hver dækker tre cylindre.

Fra 1928 indførte Pontiac og Chevrolet fire hjuls bremser på deres biler. Pontiac blev fremstillet i byen Pontiac, der var opkaldt efter en indianerhøvding. Derfor har den et indianerhovede som varemærke og kølerfigur.

Pontiac Big SIX tekniske data

Antal Cylindre: 6
Boring, 3 5/16″ (84.14 mm)
Slaglængde: 3 7/8″ (98.42)
Slagvolumen 3.28 liter
HK: 58 v/ 3000 omdr. 
Hjulafstand: 2.794 meter

Om os

Vi er Leif og Margit Munck og vi har mange års erfaring i restaurering af veteranbiler og et stort netværk indenfor branchen. Desuden er vi mødested for Danmarks største veteranbilklub i Nordsjælland. Siden 2009 har vi været indehavere af Veterandele.dk, hvor du kan finde alt i reservedele, tilbehør og materialer til veteranbiler og klassiske motorcykler. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på info@veterandele.dk, vi svarer inden for 2 timer på hverdage.