Søgning
 

Vinterklargøring og opbevaring af veteranbilen

Så er tiden kommet til at sætte veteranen hen for vinteren. I denne artikel gennemgår vi nogle af de punkter, som kan være relevante for de fleste veteranfolk.

Kondens

Kondens er metallernes fjende nummer 1 under vinteropbevaringen, og kondens spiller en rolle for mange af de problematikker, man bør overveje i forbindelse med vinterklargøringen.

Kondens kan opstå, når fugtig luft rammer en overflade, der er koldere end luften. Når luften tæt på den kolde overflade køles ned, kan luften rumme en mindre mængde fugt – og den overskydende fugt sætter sig på overfladen som kondens. Typisk vil kondensen fordampe igen, når temperaturen stiger.

Vil man undgå kondensproblemer, skal man sørge for en maksimal relativ luftfugtighed på 60% - under denne grænse kan jern ikke ruste. Har man bilen stående varmt – d.v.s. over 15 grader – er der sjældent kondensproblemer. Alternativt kan man kombinere en lavere temperatur med en affugter.

Skift motorolie om efteråret

Motorolie skiftes en gang om året. I løbet af sommeren nedbrydes olien af benzinfortynding og specielt i mineralolier kan der dannes oxidationsrester i form af slam, der senere kan sætte sig som aflejringer.

Specielt problematisk ved kold vinteropbevaring er, at svovlrester fra forbrændingen finder vej ned i motorolien. Svovl og kondens kan herefter danne syredampe i motoren, så der ved stilstand opstår en risiko for korrosion. Derfor bør der skiftes motorolie før stilstand.

Kør motorolien varm og skift så olie og filter. Tag oliedæksel og oliepind af før aftapning – så løber olien hurtigere ud og tager flere urenheder med. Husk også en ny pakning til bundproppen. Så er bilen samtidig klar til foråret.

Om foråret starter man blot op på vinterens olie, og eventuel kondens i olien damper blot væk, så snart olien når arbejdstemperatur.

 

Motorrens

Tjek gerne om der er slam i motoren. Slammet kommer som sagt fra oxidation af motorolien, når den udsættes for meget høje temperaturer omkring cylindertop og knastaksel.

Danner motoren slam, gælder det om at få det ud – ellers akkumuleres det over tid i motorolien, hvor det vil forurene den friske olie, der fyldes på. Slammet vil efterhånden sætte sig som fastbrændte aflejringer.

Tjek ved olieskift om der kommer slam ud med den gamle olie – eller tjek under ventildækslet om der sidder slamrester. Slammet fjernes lettest med et motorrens produkt, der tilsættes motorolien lige inden olieskift. Når olien så køres varm, opløses slammet, så det kan skylles ud med den gamle olie.

 

Valg af motorolie

Som udgangspunkt bør man følge fabrikkens oprindelige specifikationer og vælge en olietype af foreskrevet kvalitet med tidstypiske specifikationer. Almindeligvis har motoren ikke godt af skift til nyere olietyper – utætheder, reduceret oliecirkulation eller forringet slidbeskyttelse er nogle af de hyppigst forekommende problemer ved at anvende forkert olietype. Det handler ikke kun om viskositet men også om oliens additiver. De stoffer, der får moderne olier til at holde til mange kilometers kørsel, har ofte en negativ effekt på ældre motortyper.

Har man ikke adgang til de originale olieanbefalinger til klassikeren, kan denne quickguide måske være til hjælp:

Quickguide til olievalg
Før ca. 1945
Ca. 1945 – 1960
Ca. 1960 - 1980
Større bilmotor
Classic XXL 40
Classic XL 30
Classic XL 20w/50
Mindre bilmotor
Classic XL 30
En-cyl. mc
Classic GP 50
Classic XL 20w/50

Fler-cyl. mc

Classic XXL 40

Harley-Davidson o.lign.

Classic GP 50
      

Motorkonservering

Ved stilstand løber motorolien af metalfladerne – men fra bundkarret vil motoroliedampe nå rundt i den nederste del af motoren og yde en fornuftig rustbeskyttelse i kortere perioder (6 mdr.).

Dampene når dog ikke cylindrene. Her kan man anvende en speciel Cylinderolie – en tynd, let fordampende olie, der er tilsat rustbeskytter. Når motoren er varm, skrues tændrørene ud, der hældes lidt Cylinderolie i hver cylinder. Herefter tørnes motoren kortvarigt, og tændrørene monteres igen. Der vil nu dannes rustbeskyttende oliedampe i cylindrene. Vil man gøre det ekstra godt, proppes en olievædet klud i udstødningsrør og luftindsugning for at beskytte mod indtrængende fugt.

Ved længere stilstand (over 6 mdr.) kan man med fordel anvende en egentlig konserveringsolie i motor og måske også transmission. Konserveringsolien vil danne mere effektive rustbeskyttende dampe, end almindelig motorolie kan.

Opstart af motor i vinterperioden?

Det må frarådes at opstarte motoren kortvarigt i vinterperioden. Ved opstarten dannes kondens og motorolien forurenes.

Kondensen kan ganske vist fjernes igen ved at lade motoren køre, indtil olien har fuld driftstemperatur. Mange gør den fejl, at de kun lader vandet nå arbejdstemperatur – og da er olien kun halvvarm. Selv om kondensen fjernes igen, kan man ikke gøre noget ved forureningen af olien.

I stedet bør man blot tørne motoren – d.v.s. uden at starte. Tag tænding og benzintilførsel fra og kør på starteren, indtil der vises olietryk eller olielampen slukker. Har man ingen olietryksmåler, kan man tørne ca. 30 sek. Denne belastning er i øvrigt sundt arbejde for batteriet, der så lades op igen bagefter.

 

Benzinkonservering

De fleste kender til ”gammel” benzin – om ikke fra bilen eller motorcyklen, så i hvert fald fra plæneklipperen: Om foråret er det utroligt svært at få motoren startet. Det skyldes, at de letteste og nemmest antændelige dele af benzinen er fordampet i vinterens løb.

Et andet problem med benzin kan være kondens. Kommer der fugt i tanken, lægger vandet sig på bunden, hvor det kan give anledning til rustdannelse. Værre bliver det, hvis vand trækkes ind i brændstofsystemet, hvor det kan føre til korrosion eller slidskader på dyser. Slidskader skyldes at vand under tryk udgøres af meget større partikler end benzin – og det er dyserne ikke konstrueret til.

Bedste beskyttelse af benzinen fås ved at fylde tanken op inden vinteren og tilsætte Fuel Protect til benzinen. Et sådant konserveringsmiddel binder de lette dele af benzinen, så de ikke fordamper – og samtidig gøres vand blandbar med benzinen, så vandet ikke bundfælder.

 

Gearkasse

Sørg for at olieniveauet er i orden. Holdbarheden er god for gearkasseolier, så man kan blot følge fabrikkens anvisninger for olieskift. Har man ikke de oprindelige anbefalinger, kan man vælge at skifte hvert 5. år.

Det er vigtigt at følge fabrikkens anvisninger af olietype og viskositet. Ikke mindst additiverne er vigtige – fx kan olier med moderne additiver angribe komponenter af bronze og kobber, som findes i mange ældre gearkasser. Moderne olietyper på gamle gearkasser kan også påvirke synchromesh funktionen.

Vær særlig opmærksom på olievalg til gearkasser med overdrive – følg producentens anbefalinger for at sikre de optimale skifteegenskaber.

 

Bagtøj

Tjek om der er olie nok på bagtøjet og efterfyld efter behov. Bagtøjsolien er i udgangspunktet lige så holdbar som gearolien, da den er i et lukket system – men bagtøjsolien kommer nemt til at indeholde metalspåner fra differentialet. Spånerne virker som et slibemiddel, og derfor anbefales regelmæssig olieskift.

Pas på med spærredifferentialer – almindeligvis må de IKKE efterfyldes med olie. Hvis der mangler olie, skal al olien skiftes samtidigt. Olien skal også skiftes lidt hyppigere.  Vær ekstra opmærksom på at der anvendes en korrekt spærredifferentialeolie.

 

Bremsevæske

Bremsesystemer opsamler kondens, hvilket medfører en væsentlig reduktion af kogepunktet. Med et lavt kogepunkt kan man pludselig opleve en blød bremsepedal efter et par hurtige nedbremsninger – og i næste fase er der slet ingen bremseeffekt. 

Derfor bør bremsevæske udskiftes minimum hvert 2. år.
 

Kølervæske

Hvis man har aluminium i sin motor – fx topstykke og/eller motorblok – har man risiko for galvanisk korrosion. Den opstår hvor aluminium møder jern eller stålet fra motorboltene. Uden beskyttelse vil de forskellige metaller ”svejse” sig selv sammen.

Det er kølervæsken, der forhindrer denne galvaniske korrosion. Frisk, almindelig kølervæske fungerer udmærket, men allerede efter 2 år er korrosionsbeskyttelsen nedbrudt, og der skal derfor skiftes kølervæske igen. Alternativt kan man anvende speciel langtidsholdbar kølervæske, som man kan skifte fx hvert 6. år.

 

Batteri

Afvask syrerester, kontrollér væskestand, smør polsko med lys smørefedt og lad batteriet stå køligt men frostfrit og fuldt opladet. Så opnår man den længste levetid på sit batteri.

Undgå fuld afladning og frostgrader, da det giver anledning til øget sulfatering. Sulfatering viser sig som belægninger mellem plus og minus pladerne i batteriet – belægninger der blokerer de elektriske strømninger, og dermed ødelægger batteriet.

Det bedste er at sætte en pulslader af ordentlig kvalitet på batteriet vinteren over. Pulsladeren kan være tilsluttet konstant uden at overbelaste batteriet. Vælg en pulslader der også er elektroniksikret, så den ikke kan overbelaste køretøjets el-system.

 

Dæk

Friske, moderne radialdæk af god kvalitet kan godt tåle at stå på fast grund vinteren over. Sørg dog for at dæktrykket er i orden – gerne med lidt overtryk under stilstanden.

Diagonaldæk, gamle stive dæk, discount dæk eller meget nylonholdige dæk kan dog godt blive lidt kantede af en vinters stilstand. Det udgås bedst ved at sætte bilen på 4 bukke vinteren over.

Bliver dækkene alligevel kantede, kan dette tip følges: Reducér dæktrykket til det halve for at få en hurtig opvarmning af dækket – kør en tur på ca. 3 km – løft bilen op så alle fire hjul svæver frit – forøg dæktrykket til en halv gang over det normale – hold dette tryk til dækkene igen er kolde – justér til korrekt dæktryk. Så skulle dækkene være nogenlunde runde igen.    

 

Karosseri

Sørg for at bilen er renvasket, da snavs binder fugt og bliver til rustfælder – også dér hvor man ikke lige kan komme til. Samtidig skal urenheder fra fugle og træer fjernes, da de indeholder syreforbindelser, der ætser sig ned i lakken. Tip til fjernelse af fastsiddende insekter:  Læg et vådt viskestykke på lakken – lad det ligge en times tid og gennemvæd det et par gange – herefter er insekterne så opløste, at almindelig bilvask klarer resten.

Om det er tid til en gang voks, må fritid og lyst afgøre, men det er en rigtig god ide at gøre en gang om året, da voksen lægger en beskyttende hinde, som modvirker påvirkninger af syreregn, fugleklatter og insekter.

Konservering af krom kan gøres med tynd beskyttende olie – vælg gerne et sprayprodukt på voksbasis, der giver en tør overflade og ikke tiltrækker snavs.

 Silikone på gummilister holder listerne smidige og forhindrer, at de ”klæber” fast og revner, når døre og klapper åbnes til foråret.

Frisk fedt og oliesmøring i hjulophæng, hængsler, låse m.v. holder også kondensen væk.

Lad ruder stå let åbne for at skabe ventilation og undgå mugdannelse.

Rejs kalechen og spænd den fast. Så undgår du, at stoffet trækker sig sammen, så kalechen bliver svær at rejse, når du løber ind i forårets første regnvejr.

 

Vinteropbevaring

Det vigtigste er, at din bil eller motorcykel står tørt – gerne med 40-55 % relativ luftfugtighed – så gør det ikke noget, at det fryser.

Er det ikke muligt, så find et sted med langsomme temperaturudsving – fx underjordisk garage, stenlade eller muret garage. Er der tendens til fugtig luft, hvor bilen skal stå, så sørg for rigtig god ventilation – jo mere jo bedre.

Har man ikke andre muligheder, kan en kondensfri garage være løsningen – det er en slags ventileret telt, som man sætter bilen i. Teltet sikrer, at kondens ikke kan sætte sig på bilen. Kondensfrie garager fås typisk fra ca 4.000 kr.

 

Car Cover

Mange fortrækker at lægge et cover på bilen om vinteren – det beskytter mod støv, små stød samt ridser og kan holde bilen lidt skjult for nysgerrige øjne.

Men vælg en ordentlig kvalitet:

1.       Det skal kunne ånde, så kondens kan slippe ud. Presenning og plastik duer ikke.

2.       Det skal være fugtafvisende, hvis bilen står koldt. Pas fx på bomuldslagner, der i stedet vil tiltrække fugten fra luften

3.       Det skal have en blød inderside – gerne lidt fleeceagtigt, så små støvkorn på lakken ikke giver anledning til ridser, når coveret tages af og på

4.       Det skal være støvtæt, hvilket bedst opnås med flerlags non-woven materiale. Fx kan de billige ét-lags nyloncovers ikke holde fint støv ude

5.       Det skal have en god pasform

Indendørs covers med god pasform og en kvalitet efter ovenstående krav får fra knapt 1.000 kr. Vil man have coveret specialsyet som en handske til bilen, fås de til omkring 3.000 kr med valgfrie farvekombinationer og broderet logo.

Det danske snesjap klima gør, at længere tids udendørs opbevaring af en bil under cover ikke kan anbefales – uanset hvilken type cover man anvender. Selv om vanddampe fint kan slippe gennem coverets overflade, kan det ved lave temperaturer være svært at få kondensen til at slippe metaloverfladerne.

 
God fornøjelse

Det er nok ikke alle, der vil gennemgå hele dette program inden vinteren. Men pluk de dele der passer til dig og dit køretøj, så I trygt kan gå vinteren i møde – og du ikke bliver mødt med unødvendige ærgrelser til foråret.

 

Kilde: Ib Rasmussen & Roar Eriksen, Vantage